Brian Stauning
Jeg er født 25-02-1970 på Christianshavn.
Jeg blev døbt Brian Maymann Hansen, men det blev senere ændret til Maimann.
Min mor og far flyttede til Vindinge, ved Roskilde, 2 år efter og jeg flyttede med.
I ’75 kom min lillesøster så til verden.
Jeg voksede så op i Vindinge og gik på Vindinge skole de første 7 år, 8. og 9. klasse var så i Roskilde, på Maglegårdsskolen.
Så gik jeg på Roskilde handelsskole, for efterfølgende at starte i FDB, først i Gundsømagle, så Jyllinge og til sidst på deres hovedkontor i Albertslund, men vi blev enige om, at jeg nok skulle prøve noget andet.
Min mor døde desværre i en al for ung alder i sommeren ’86
1.10.86 startede jeg så i Krøll’s bustrafik, som ledsager og hjalp i busserne, med alt fra vuggestuebørn til voldelige passagerer og til at bære kørestole op af trapperne i det meste af København.
I ’87 blev Krøll så til VBT, som var en samling vognmænd, der startede deres eget firma og jeg fulgte med. Jeg var ledsager i ca 5 år indtil jeg fik det store erhvervskort og selv måtte køre busserne, den første tid var det i de store turistbusser, med ture på det meste af Sjælland og så en masse spændende steder og fik en masse god mad på de danske kroer 🙂
Efteråret ’91 flyttede jeg til Vanløse og sommeren ’92 blev jeg gift med min nabo, vi er gift den dag i dag og har Sophia, som kom til i ’94.
Jeg startede så med at køre for min far, som var en af de vognmænd der startede VBT, det var en god tid, med masser at lave og mange gode ture.
Jeg kørte så i VBT de næste mange år, men for flere forskellige vognmænd.
Da jeg havde kørt rundt med de handicappede i 13 år, mente jeg det var på tide at prøve hvordan det var at arbejde på en af de institutioner, som jeg havde kørt for og jeg blev tilkalde vikar på Hesselager i Brøndby, men efter 3 kedelige måneder, hvor tiden bare stod stille, måtte jeg ud og køre igen.
Min svoger kendte en lille vognmand der kørte ude i lufthavnen, hvor han arbejde og jeg fik kontakt med ham og startede kort tid efter, den første tur gik til Hessleholm i Sverige, det var en nattetur og da jeg kom til fabrikken og fik læsset af, kunne bilen ikke starte igen, så jeg måtte en tur på værksted kl 4 om natten, det er ikke det sjoveste.
De næste to år kørte jeg så for Jens og her mener jeg virkelig kørte, det var 17-18 timer i døgnet også de fleste weekender. Det var ture til Sverige og Tyskland men også mange kilometer her i landet.
Da det blev for meget for familielivet, fik jeg job i Kødbyen hos Kalu, hvor man selv skulle hjælpe med at pakke turene og så ud til kunderne med alle de dejlige specialiteter. Det var et godt sted og jeg fik også lov til at blive førstemand, det vil sige at jeg skulle have overblikket over alle turene og hjælpe de andre med at pakke deres ture også.
Efter 2 år blev jeg så tilbudt at starte i et serviceudlejningsfirma og det skulle da prøves, det var hårdt, mest når nogen skulle have 30-40 gæster på 4. sal og jeg skulle bære alt lige fra borde og stole til glas, tallerkner og dugene op.
Efter et år flyttede vi så til Ruds Vedby og jeg ville ikke ligge og køre til Østerbro hver dag, så jeg fik job i Kødgrossisten i Vemmelev, som var meget lig med det jeg havde lavet i Kalu, her skulle jeg så bare køre varerne til København i stedet.
I en sommerferie, blev jeg kontaktet af en bekendt, som manglede en chauffør i en tyndpudsbil, (en stor lastbil, som kunne mixe cement og vand på stedet og pumpe det ind på gulvet), det var et gulvfirma, som lavede alle former for gulve og jeg skulle så blande betonen, når der skulle leveres denne form for gulv, jeg fik opgaver på alt mellem 500 kg og 130 tons, det er store udfordringer.
Det var også mens jeg var hos Miko, jeg blev indlagt med hvad lægerne mente var flåtbid og jeg var lammet i hele venstre side af hovedet i over en måned, men heldigvis i dag uden mén.
Det var også her, vi blev enige om at skifte efternavn til min kones, så jeg i dag også er en Stauning.
Efter Miko startede jeg hos Egon’s, det var i ’08 da Flex startede her og jeg fik “hjemzone” i Ringsted, men jeg må indrømme at det ikke virkede rigtigt dengang, der var alt for meget spildtid, hvor jeg bare sad og gloede og maven blev større og større, så jeg kom tilbage til Kødgrossisten og slæbte endnu mere kød endnu flere år.
Omkring nytår ’15 – ’16, kom jeg så tilbage til Egon’s / Vikingbus. Efter næsten 11 år, var der desværre sket alt for store forandringer i firmaet og jeg søgte nye veje, jeg bankede på hos nabofirmaet, XL-byg GogS og de kunne godt bruge sådan en fyr som mig. Nu er dagene blevet meget bedre og jeg har nu tid til min store hobby, nemlig golf 🙂
Jeg har spillet fodbold, startede som 6 årig og blev skadet i knæet som 13 årig, det gjorde at jeg intet måtte lave med benet i 6 måneder, ikke engang cykle i skole, det er svært for en ung gut med krudt i R…..!
Det blev godt igen og jeg cyklede en del år med kollegaer fra VBT, jeg spillede også badminton med dem i nogle år.
Så blev det til nogle år med meget lidt aktivitet og jeg fandt ro ved kysterne med mine fiskestænger og jeg købte min første båd, som jeg har hygget mig med, det er blevet til mange hyggelige ture, både med familien og venner, i Storebælt og Øresund.
Den første båd blev solgt og en anden kom til, men så faldt interessen på golf og turene i båden blev få og nu er den solgt.
Sidste tur med båden 🙁 2018-04-21 12.05.59
Jeg er stor fodboldfan, men altså ikke for Barcelona, og baggrunden for dette billede er en længere historie 😀
Næ giv mig Real Madrid, Liverpool eller FcK.
Ny bil 21-2-2021: 
Siden er stadig under opbygning.
